Din browser er blevet opdateret
Rul ned for at se hvad der er nyt
Auto-skjul UI
En gamechanger for dig, der vil udnytte skærmpladsen. Når den er aktiveret, skjules hele brugerfladen (fanelinje, adresselinje, panel og statuslinje). Flyt musen til en skærmkant for at få den frem igen – flyt den væk, og den forsvinder.
Og fordi det er Vivaldi, bestemmer du selv. Gå til Indstillinger > Udseende > Automatisk skjul af UI, og vælg om hele brugerfladen eller kun udvalgte elementer skal skjules.
Følgerfane
Du kender det: Du surfer, finder et interessant link, klikker og én ting fører til den næste – og pludselig har du elleve faner åbne. Følgerfanen løser det.
Højreklik på et link, og vælg "Åbn link som opdelt følgerfane". Siden åbnes i delt visning ved siden af det, du læser. Nye links du klikker på i den oprindelige fane indlæses fortsat i følgerfanen. Du mister ikke overblikket – den oprindelige side fungerer som anker og bliver præcis, hvor den var.
Vivaldi Mail – nu bedre
Maileditoren i Vivaldi Mail kan nu åbnes i sit eget vindue, så du kan skrive dine mails side om side med din indbakke, på en anden skærm, eller i fuld skærm. I selve editoren findes en ny knap til skift mellem rig tekst og ren tekst.
Vi har også tilføjet muligheden for at gemme udvalgte meddelelser på din disk, så du kan gemme kopier af de meddelelsesfiler, du finder nødvendige, på et andet sted.