Arbejdsområder

Arbejdsområder er en helt ny måde at organisere dine faner – og din arbejdsgang – i Vivaldi.

Hvad er arbejdsområder?

De lader dig gruppere faner og fanestakke i forskellige arbejdsområder efter kategori. Med et klik kan du straks skifte visninger i et vindue. Hold orden, fjern distraktioner og få mere gjort.

Ligesom fanestakke lader arbejdsområder dig organisere dine faner i forskellige kategorier. Forskellen er, at når du vælger et arbejdsområde at se, vil du kun se fanerne for den kategori i dit vindue.

Hvad gør vores arbejdsområder unikke?

For det første finder du ikke arbejdsområder i alle browsere. Men en hovedfordel ved Vivaldi’s arbejdsområder er, at du kan bruge dem med fanestakke.

Og modsat arbejdsområder i andre browsere har du med Vivaldi også rudedéling af faner. Brug split-screen eller en gittervisning til at strømline din arbejdsgang, når du arbejder med flere faner. Denne kombination giver dig maksimal produktivitet.

Hvordan kommer jeg i gang med arbejdsområder?

Klik på Arbejdsområder-knappen i fanelinjen, eller brug en hurtigkommando. Vælg Nyt arbejdsområde og navngiv det. Og hvis du vil, kan du tilføje et ikon eller egen emoji.

Placer Arbejdsområder-knappen, hvor du vil have den – i fane- eller adresselinjen, som et panel eller i statuslinjen. Hvad end der fungerer for dig.

Det bliver ikke nemmere at skifte mellem arbejdsområder, og du har flere muligheder. Klik på Arbejdsområder-knappen, eller brug hurtigkommandoer eller tastaturgenveje.

Arbejdsområde-menuen viser, hvor mange faner der er i hvert arbejdsområde.

For at flytte en fane eller fanestak til et andet arbejdsområde skal du trække den til det nye via kontekstmenuen eller træk-og-slip i vinduespanelet.

Vinduespanelet viser dine arbejdsområder samt eventuelle fanestakke i dem. Hvert arbejdsområde viser antallet af faner og fanestakke, ligesom hver stak viser sit antal.

Når du lukker browseren, gemmes dine arbejdsområder automatisk. Arbejdsområder oprettet i private vinduer fjernes, når de vinduer lukkes.

Hvordan kan jeg bruge arbejdsområder?

Du kan bruge arbejdsområder til så mange kategorier eller formål, du vil. Her er nogle eksempler på, hvordan de kan forbedre din arbejdsgang og browsing.


Arbejde

Sortér dine forskellige projekter i arbejdsområder og tilføj fanestakke i dem, for at holde styr på dit arbejde. Og, mens du arbejder, betyder split-screen med rudedélte faner enden på at klikke frem og tilbage mellem faner.

Spil

Gruppér dine spilrelaterede faner i arbejdsområder, og brug fanestakke til at organisere dine spil og chats. Vil du have overblik? Rudedéling giver dig en gittervisning af dine faner.

Rejser

Organiser dine hoteller, flyrejser, landtransport, seværdigheder og mere. Brug fanestakke til ekstra gruppering og rudedéling af faner til at sammenligne anmeldelser eller priser.

Forskning

Sortér dine forskellige projekter i arbejdsområder og tilføj fanestakke i dem, for at holde styr på al din research. Og split-screen med rudedélte faner frigiver tiden brugt på at klikke frem og tilbage mellem faner når du arbejder.

Sport

Hold styr på begivenhederne ved at gruppere dine foretrukne sportskanaler på ét sted. Brug fanestakke til at holde alt organiseret. Og hvis du vil bevare en samlet visning, vil rudedéling af faner sørge for, at du aldrig går glip af noget.

Nyheder

Sortér dine nyhedssider i arbejdsområder, og tilføj fanestakke i dem for at holde styr på artikler og videoer. Og split-screen eller gittervisning af rudedélte faner kan du følge med i de seneste begivenheder.

Kom væk fra Big Tech, og hav det sjovt med det

Hent Vivaldi